Kran renovering

Kran renovering

Når gammel bliver til nyt

Mange ældre kraner er i fin stand rent mekanisk, men er blevet ustabile på grund af svigtende elektronik. Her kan FH Automation tilbyde at udskifte styringen og evt. motorer, hvorved levetiden forlænges betydeligt for disse kraner. 

Men der er andre fordele ved at modernisere styringen. På de nye styresystemer har vi implementeret industri PC med Touch-panel, hvorfra der kan logges data og foretages fejlanalyse, ligesom fjernservice via sikkert internet er muligt.

Energiforbruget mindsket kraftigt

”Som følge af bedre styring, kontrol med startstrøm og bedre regulering, er det muligt at opnå en halvering af energiforbruget takket være nye 4-kvadrant-styringer, som fører bremseenergien tilbage på nettet i stedet for at brænde det af i bremsemodstande, som det typisk skete på de gamle kraner”

Stor erfaring

Kranopgaver de seneste 10 år tæller adskillige projekter i både ind- og udland, med både vippe-krøje- og containerkraner. Dette indebærer at vores ingeniører råder over et stort gennemprøvet Softwarebibliotek.  Og de har opbygget stor ekspertise i at idriftsætte styringerne, i det ofte begrænsede vindue, kranen er taget ud af drift for ombygning.   

Associated Danish Ports A/S i Fredericia, Nyborg og Middelfart, er blandt andre interessante kunder, på referencelisten over vippe-Krøje kraner som FH Automation har moderniseret. 

TIA-projekt

Vi har valgt at standardisere indenfor Siemens produktprogram, og systemudvikler indenfor TIA-modellen (Total Integrated Automation), indeholdende PLC, operatørpanel, trådløst Ethernet, drev, motorer, vejning og Safety. 

FH Automation har udviklet egne standardfunktioner – herunder til betjening. Disse funktioner tilpasses, i samarbejde med havnens tekniske personale og kranførere.

Det har bl.a. betydet, at en del af de funktioner, der tidligere har ligget i kran-førerens stol, nu er overflyttet til operatør-panelet, som i øvrigt er en Panel-PC med WinCC Flexible.

Kundespecificifikt

Modernisering og renovering er ikke nødvendigvis en let opgave. Der skal findes masser af kompromiser mellem det udstyr der skal blive og det nye, og der skal designes praktiske grænseflader. I dette samarbejdet påtager vi os gerne den rådgivende rolle, hvilket sikrer, at opbygning af styring, samt betjeningsfilosofi, kan tilpasses individuelt efter kunden ønske.  I FH Automations koncept er der mulighed for at designe på basis af kundens ønsker og specifikation. Og så er det jo en stor fordel at en modernisering af el-udrustningen kan foretages i etaper, og derved tage investeringen over en længere periode.