dtHome = FH Automation
dtRootHome = FH Automation

dtRoot = FHA
  •  
   
Ledige stillinger

PLC, HMI- og Robot programmør

Er du automationsteknolog, maskinmester, strækstrømtekniker eller lignende, og har du erfaring med programmering af PLC, HMI eller robot. Så kan det være dig, som vi venter på! 

Ansøgningsfrist
16. februar 2018

Forventet start
Snarest muligt

Antal stillinger
1 stilling i Ringsted og 2 stillinger Horsens

Ansættelsesforhold
Fast og Fuldtid

 

FH Automation A/S producerer og leverer software, el-tavler og maskinanlæg til industrien i ind- og udland. Med sine ca. 44 ansatte er virksomheden repræsenteret med hovedafdeling i Horsens og softwarekontor i Ringsted.

Kvalitet og høj service er nøglebegreber, som kendetegner virksomheden, der med disse stillinger ønsker at styrke og videreudvikle organisationen yderligere.

Du bliver tilknyttet et meget velfungerende og kompetent teknisk team af tavlebyggere, el- og mekaniske konstruktører og ikke mindst 15 dygtige softwareprogrammører.

FH Automation A/S er Siemens Automation Solution Partner og KUKA partner (industrirobotter).

Det kan være dig, vi venter på – når du samtidig med din faglige uddannelse:

  • Har stor erfaring med softwareudvikling
  • Er kreativ, struktureret og ser løsninger
  • Er solid bruger af Siemens eller Allen Bradley software
  • Gerne har projekterfaring og en håndværksmæssig baggrund

Du kan læse mere om FH Automation A/S på www.fhautomation.dk.

Som person er det vigtigt, at du:

  • Er omhyggelig med dine opgaver og har sans for detaljen
  • Kan tænke ud af boksen og være kreativ
  • Er åben og imødekommende med godt humør
  • Kan arbejde selvstændigt og er initiativrig
  • Er struktureret og fleksibel med hensyn til arbejdstider
  • Er ansvarsbevidst og har overblik
  • Kan og vil samarbejde

Din naturlige interesse for programmering og konstruktion af spændende automationsløsninger samt din ansvarstagende tilgang til opgaveløsning og styring af projekter betyder, at du får rig mulighed for at arbejde med en lang række forskelligartede projekter og kunder. Opgaverne løses selvstændigt eller i teams, hvorfor det forventes, at du behersker både teamwork og selvstændige opgaver.

Du trives med en hverdag, hvor arbejdspresset er svingende og til tider uforudsigeligt. Der må forventes ca. 30-40 årlige rejsedage.

Vi kan tilbyde:

En attraktiv og indflydelsesrig stilling med rig mulighed for at præge din egen og virksomhedens udvikling. Du bliver en del af en kultur, hvor vidensdeling og kontinuerlig uddannelse er i højsædet, og det giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der er høj grad af frihed under ansvar for at kunne udfylde rollen og drive projekterne.

Der tilbydes en konkurrencedygtig løn, pension, mobil, hjemmeopkobling.

Vedr. Ringsted:

Ansøgning sendes til mdj@fhautomation.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Damm Jensen 40 46 08 80.

Vedr. Horsens:

Ansøgning sendes til lh@fhautomation.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Høberg 20 88 55 61.